Om os

Om os

Lidt info

Foreningen, The Party Next Generation, består af lokale ildsjæle og idérige folk fra Aars egnen, som har slået pjalterne sammen med eSport kyndige folk, blandt andet fra eSport Service, for at lave et event til gode for de lokale unge, men også til eSport interesserede i hele Danmark samt skoler fra hele landet med eSport på programmet. Ingen af arrangørerne har økonomisk udbytte af dette event – et evt. overskud vil blive udloddet i Vesthimmerlands Kommune blandt foreninger, væresteder osv.

Historien bag

The Party Next Generation er et LAN event som engang for en del år siden var Nordeuropas største LAN party - der var 4500 mennesker dengang. Tilbage i årene hed det, The Party, og vi har nu besluttet os for at give The Party et nyt liv og et nyt navn. Derfor vælger vi at kalde det The Party Next Generation (TPNG). The Party Next Generation vil blive afholdt præcis det samme sted som The Party gjorde, dengang det eksisterede. Vi glæder os utroligt meget til at sparke TPNG i gang, med en masse fede konkurrencer, samt en masse andre fede aktiviteter til dem der ikke har lyst til at game hele weekenden. TPNG tilbyder en tur på Go-Kart banen for et beskedent beløb. Vi har blandt andet snakket med Andreas Højsleth (Xyp9x). Han kunne godt tænke sig at deltage i eventen, hvis hans kalender ikke er fyldt op i den weekenden - hvilket han ikke kan give et klart svar på endnu.